Borgring Oplevelsescenter
Sammen med LOOP og Viggo Madsen har vi skabt et oplevelsescenter, hvor landskabet er med til at formidle Borgringens historie og placering i istidslandskabet.

Vikingeborgen Borgring ved Lellinge vest for Køge har siden 2023 været optaget på UNESCOs Verdensarvsliste sammen med fire andre danske ringborge. Den unikke vikingeborg formidles gennem et oplevelsescenter og en række delikate understregninger af landskabet, der synliggør Borgrings signifikante placering i istidslandskabet og dermed eksponerer Borgrings magi. Centeret er udformet som en præcis og afdæmpet længebygning, der således danner et modstykke til ringborgens cirkulære aftryk. Centeret og Borgring forbindes nænsomt gennem et net af stier og en underspillet gangbro af egetræ over ådalen. Ved ankomsten til Oplevelsescenter Borgring i den grønne parkering, lader en stor åbning i bygningens facade blikket vandre gennem bygningens indgangsport og videre ned mod Borgring. Allerede her understreges den gennemgående tanke, at alle oplevelsescenterets funktioner er orienteret mod Borgring. Ikke kun i tematisk henseende, men en fysisk visuel forbindelse ned mod Borgring.
Formidlingsvandring gennem landskabet
For at fremhæve ringborgens geometri får området et landskabeligt stiforløb inspireret af dyreveksler og krydsningen af ådalen fremhæves ved at lade forbindelsen gå ad en simpel gangbro med egeplanker hævet en smule over landskabet. For ikke at mudre historiens autensitet, trækkes der ikke en lige postuleret linje mellem de to værker, men der lægges et net af diskrete stier i terrænet, så man selv kan finde den smukke vej ned gennem ådalen. Stierne befæstes med slotsgrus, så der dannes et hård underlag, der er godt at færdes på, også for kørestolsbrugere. Hovedstien etableres så krav til hældning og tilgængelighed tilgodeses. Fremtidige vikingemarkeder og lignende begivenheder har mulighed for at placere sig flere steder på græssletten uden at der afsættes et specifikt område, så stedet kan variere efter behov og fra gang til gang.

Bygherre
Borgering Fonden og Museum Sydøstdanmark
Areal
20.000 m2
Udført
2022-forventes færdig sommer 2025
I samarbejde med
LOOP Architects, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen
- Konkurrenceforslag
- Projektforslag
- Myndighedsprojekt
- Udførelsesprojekt
- Fagtilsyn
- Projektopfølgning