Urban & Landscape
Architecture

Universitetsbyen Aarhus

Som del af et team bestående af AART, Trafikplan og E+N Arkitekter har LYTT vundet parallelopdrag om ny masterplan for omdannelsen af Aarhus Kommunehospital til universitetsformål, hvor bygningerne skal indgå i et samspil med det eksisterende universitet og den omkringliggende by.

Forslaget er baseret på fire ”dogmer”: 1) Forstærk det historiske potentiale 2) Forbind med den omkringliggende by 3) Giv mulighed for moderne livsformer 4) Skab en robust planløsning. Overordnet har projektet en bevarende tilgang til den eksisterende arkitektur og homogenitet, og der arbejdes ud fra et ønske om at udvikle stedet på dets egne præmisser. Der bygges således videre på bebyggelsesstrukturen såvel som den materialepalette, der findes i dag. Forslaget arbejder med at skabe en differentiering mellem byrummenes karakter, som udover at omfatte den centrale plads også indeholder en række mindre urbane rum samt mindre grønne lommer. Langs bygaden og omkring de større pladser i området placeres udadvendte funktioner og skabes aktive facader, som skal give området en mere åben karakter. Den indre bygade og de tilstødende byrum bliver et centralt og visuelt element, der bidrager til stedets identitet ved også at introducere den røde teglsten her. Belægningen varierer mellem røde teglstensfortove, fuldt belagte pladser og stier, der blot er kantede af en rød sten, hvormed der skabes en differentiering og hierarki i området. Universitetets grønne  parklandskab strækker sig på tværs af Nørrebrogade og ind mellem Kommunehospitalets bygninger for visuelt at binde de to områder sammen. Derved opnås en oplevelse af at bevæge sig gennem en park, når man kører på Nørrebrogade.

Area

Aarhus

Area

FEAS

Area

2016-2021 (igangværende)

Area

Underrådgiver

Area

AART, Trafikplan, E+N Arkitekter

Area

95.000 m2
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding

Relateret

Masterplan samt plan- og dialogprocesser ifm. kvalificering og input til lokalplaner for ny bæredygtig bydel i Københavns Nordhavn. Bygherre: By&Havn. Budget: Ej fastsat