Hune Masterplan
Masterplan Hune skaber en samlet vision for byens udvikling med fokus på natur, fællesskaber og en levende helårs- og turistby. Planen fungerer som et fælles pejlemærke for borgere, foreninger, erhvervsliv og kommune og sætter retningen for, hvordan Hune kan vokse og udvikle sig i harmoni med sin identitet og omgivelser.

Masterplanen fokuserer på at beskrive et stærkt og samlende åbningstræk centralt i Hune, og har til formål at styrke synergien mellem byens centrale områder og de omkringliggende landskaber. Et særligt fokus er at skabe bedre sammenhæng mellem Hune By og de nærliggende områder, der rummer potentiale for fremtidige sports- og fritidsfaciliteter. Planen er fleksibel og tilpasningsdygtig, hvilket giver plads til at justere og tilpasse efterhånden som projekterne konkretiseres. Omkring Hune finder man et smukt hedelandskab, med skjulte grønne lommer af skov og store åbne engarealer.
Med udgangspunkt i en dybdegående analyse af Hune udpeger masterplanen fire udviklingsspor, der tilsammen danner grundlaget for en helhedsorienteret udvikling:
Med udgangspunkt i en dybdegående analyse af Hune udpeger masterplanen fire udviklingsspor, der tilsammen danner grundlaget for en helhedsorienteret udvikling:
- Bytorvet, Bystrøget og Byparken: En revitalisering af byens centrale områder, der skaber rum for samvær, kultur og oplevelser: Bytorvet bliver Hunes nye centrum, hvor både bystrøget og byparken mødes. Bystrøget bliver Hunes strøg for handel og markeder. Byparken bliver et samlende grønt strøg, der trækker karakteren fra de grønne områder mod nord og syd ind i byens centrum.
- Forskønnelse og forbindelser: Fokus på sammenhæng og tilgængelighed i byen, så alle kan færdes trygt og inspireret: Udviklingssporet er en strategi for at begrønne Hune og skabe forbindelser til den omkringliggende natur.
- Ny bebyggelse og erhverv: Udvikling af boliger og erhverv med respekt for byens karakter og behov: Masterplanen udpeger fremtidige udviklingsområder og strategien er at komprimere den fremtidige udvikling, så der bygges tættere fremfor at sprede udviklingen over et stort areal.
- Trafik: Gennemtænkte løsninger, der balancerer mellem mobilitet og livskvalitet:
Udviklingssporene skal betragtes som selvstændige projekter, der kan realiseres i forskelligt tempo, men som tilsammen udgør en samlet vision for Hunes fremtidige udvikling.
Area
Hune
Area
Jammerbugt Kommune
Area
2023-2024
- Application for fonding
- Application for fonding