Solbjerg Parkkirkegård
Et nyt klimatilpasningsprojekt skal styrke Solbjerg Parkkirkegårds karakter som en grøn park, og er indarbejdet nænsomt i den eksisterende kirkegård med respekt for kirkegårdens funktioner og historiske lag.

Regnvand fra kirkegården tilbageholdes i en skybrudssituation på kirkegården ved at etablere en barriere der består af et forløb med jorddiger og lave mure der løber langs den nordvestlige del af kirkegården. Der skal kunne tilbageholdes vand indtil kote 10.40. Toppen af diget mod servicevejen placeres i kote 10.50. Ved en hundreårshændelse kan der forventes at vandet vil stuve op til kote 10.37, og der vil kunne tilbageholde omkring 2900 m3 vand på terræn.
Klimatilpasningen af Solbjerg Parkkirkegård tager udgangspunkt i udviklingsplanen fra 2022, både ved at bygge videre på de specifikke principløsninger indenfor projektområdet, og ved at indpasse sig i den sammenhængende plan for hele kirkegården som udviklingsplanen beskriver, herunder anlæg af en slynget sti, en spejlende flade og Platanpladsen. Derudover anlægges Sommerfuglehaven, som et nyt element i parken der skaber rum for sanselige oplevelser på kirkegården og bidrager til at øge biodiversiteten. Tuelandskabet som er beskrevet i udviklingsplanen er erstattet af diger og et forløb med træstubbe og sten der skaber en forbindelse mellem digerne og sommerfuglehaven. Eksisterende gravsteder, der skal bevares, hæves på værfter til kote 10.50, samme kote som toppen af diget.
Opgavens tema er regnvandshåndtering, men ud over de helt konkrete og tekniske krav til opgaven, er det også et succeskriterie, at projektet skal bidrage til øget biodiversitet.

Sted
Frederiksberg
Bygherre
Frederiksberg Kommune
I samarbejde med
Artelia
Areal
50.000 m2
Udført
2024 - igangværende
Rolle
Underrådgiver
- Alle faser inkl. udarbejdelse af driftsplan