Urban & Landscape
Architecture

Ny Bispebjerg Psykiatri

LYTT Architecture har i team med Friis & Moltke, PLH Arkitekter, Søren Jensen og Sintef vundet den omfattende trefasede konkurrence om Ny Psykiatri Bispebjerg.

Psykiatriparken indskriver sig i den eksisterende historiske- og topografiskfunderede rytme, hvor bygningerne ligger på landskabets bånd som huse i parken. Landskabsbåndene fremstår som skiftevis kultiverede bånd af huse og haver, samt af mere naturlige bånd af parklandskab. Parklandskabet udfolder sig som græsenge i varierende nuancer samt med arealer af overdrevskarakter. Idealet er et ufriseret naturrum, som kan skabe kontrast til det urbane miljø og derved blive et mentalt sundhedsfremmende landskabeligt pauserum. På de naturlige landskabsbånd, knytter sig uderumsfunktioner af rolig karakter, som besøgshaver, gårdrum og ydre haverum mellem sengeenhederne.

Alle ude- og haverum tilbyder stor variation i udfoldelsesmuligheder for patienter, besøgende og personale. Udearealerne er udformet med stort fokus på sanse- og rumoplevelser som positivt stimulerer patienter med forskelligt behov. Særligt de indre haverum er udarbejdet med indlevelse i den helende arkitektur via god tilgængelighed, gode lysforhold, afstemt skalaforhold mellem haverum og bygning. Haverne spænder fra indre patienthaver, som er lyse, harmoniske haverum med blomsterbede og florlette flerstammede træer, til besøgshaver for pårørende med plads til samtale og leg.

Udkast fra dommerbetænkning: ”Bebyggelses- og landskabsplanen har et overbevisende overordnet landskabeligt greb, der afspejler resultatet af en landskabs- og terrænanalyse, og som viderefører helheds- og lokalplanens tanker om varierende og gennemgående landskabsbånd.”

Sted

Bispebjerg, København

Bygherre

Region Hovedstaden Psykiatri

Udført

2014 - 2022

Rolle

Underrådgiver

Areal

42.000 m2

Anlægssum

DKK 680 mio.

Samarbejdspartner

Friis & Moltke, PLH Arkitekter, Søren Jensen og Sintef
  • Konkurrence
  • Skitsering
  • Landskabsplan
  • Helhedsplan
  • Projektering
  • Brugerinddragelse
  • Udbud
  • Fagtilsyn

Relateret

Udflytning af Psykiatrien i Aalborg til Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). Der etableres tre forskellige typer af landskabs- og gårdrum, som varierer i funktion, beplantning, belægning samt drift og vedligehold. Bygherre: Region Nordjylland