Lisbjerg Bypark
Midt i Lisbjerg vokser en park frem, hvor natur og kultur flettes sammen. Her bliver landskabet en levende tidslinje med fortællinger, stier og mødesteder. Visionen er at skabe hele kommunens udendørs oplevelses- og formidlingsrum: en natur- og kulturpark, hvor mennesket og naturen bringes sammen i landskabsrum fyldt med historiske fortællinger og stærke naturoplevelser.
Vi har udarbejdet et skitseforslag til den nye bypark i Lisbjerg – et naturskønt område, der grænser op til bymidten, og parkens design bygger på to overordnede tiltag. Det første er etableringen af fire markante landskabsrum, hvor de eksisterende landskabskarakterer fremhæves, og naturkvaliteten styrkes. De fire temaer – Skovtoppen, Stryget, Skovplantagen og Engen – rummer hver især unikke oplevelses- og naturpotentialer.
Det andet tiltag er Tidslinjen, parkens hovedsti og samlende element. Den 1 km lange oplevelsesakse formidler områdets historie og fortællinger og skaber sammenhæng mellem parkens forskellige rum.

Natur, vand og biodiversitet
Parken integrerer regnvandshåndtering og biodiversitet som en del af oplevelsen. Vandet fungerer både som rekreativt og karakterskabende element, og et genåbnet vandløb samt udvidede regnvandsbassiner understøtter naturens dynamik. De grønne og blå strukturer danner ramme om mødesteder, legepladser, aktiviteter, tur-ruter og stille zoner til refleksion.

Oplevelseskvaliteter og tilgængelighed
Rumlige variationer i parken er inspireret af principperne for helende haver med fokus på oplevelseskarakterer som artsrigdom, åbenhed, kulturhistorie, tryghed og vildskab. Et hierarkisk stisystem sikrer nem adgang fra Lisbjerg og forbinder parken med de overordnede rekreative strukturer. Tidslinjen er parkens primære forbindelse og formidlingsakse, hvorfra de sekundære stier forgrener sig ud i landskabet.

Sted
Lisbjerg, Aarhus
Bygherre
Aarhus Kommune
Areal
18 ha
Udført
2022-igangværende
Rolle
Hovedrådgiver
- Ideoplæg
- Koncept
- Borgerinddragelse
- Skitseforslag