Urban & Landscape
Architecture

Hendriksholm Kirke

Kirker repræsenterer en del af vores kulturarv. At arbejde med kirkens huse og områder kræver derfor særlige hensyn. Kirkerne er ikke som sådan fredede, men de er underlagt særlige regler. LYTTs omfattende erfaring med bevaringsværdige miljøer kommer kulturarvsopgaverne til gode. 

Hendriksholm Kirke er tegnet af Richard Jessen og blev indviet i 1961. Den siges at være Danmarks første protestantiske kirke bygget i beton. Hendriksholm Kirke har derfor med sit karakteristiske arkitektoniske og grafiske udtryk i lys beton været med til at præge den foreslåede udformning af forpladsen til kirken samt den tilstødende parkeringsplads.

Forpladsens materialevalg og dens figurative udformning afspejler den tilstødende kirkefacades materialevalg og geometri. Bl.a. de markante gennemgående smalle, lodretgående bånd i facademotivet og de indadgående hjørnemarkeringer af kirketårnet. Dette markante facademotiv er markeret af hvide betonbånd, der udgør et gennemgående mønster i belægningen samtidig med, at de har en anlægsteknisk låsefunktion af belægningen. Kirkens tårn er desuden udsmykket med diskrete korsmotiver, der fremstår som mørke udsparringer i den lyse beton. Disse kors er indarbejdet som mønstermotiv i belægningen ved brug af mørke betonbelægningssten i den store flade af lyse betonbelægningssten, ligesom det centrale indgangsområde er belagt med en korsformet mørk belægning.

Den eksisterende fredseg foran kirken bevares, men da den har en relativ kort levetid tilbage, ca. 30 år, forbereder vi en erstatning gennem plantning af en ny eg på den grønne græsplæne foran kirken. 

Kirken benytter desuden fisken som symbol og der var bl.a. et fiskeformet, nu nedlagt, vandbassin i græsarealet foran kirken. I stedet er der nu etableret et mindre staudebed med fisken som motiv, og derudover er der indarbejdet diskret markerede fisk præget ned i de hvide betonbånd. Fisk i mindre stimer, der fører mod kirkens indgang.

Projektet blev indviet 22. december 2019.


1. præmie i indbudt konkurrence

Sted

Rødovre

Bygherre

Hendriksholm Kirke

Udført

2017 - 2019

Rolle

Totalrådgiver

Areal

1.300 m2

Anlægssum

DKK 2,4 mio.

Samarbejdspartner

MOE
  • Idéudvikling
  • Brugerinddragelse
  • Projektering i alle faser
  • Udførelse
  • Fagtilsyn
  • Byggeledelse
  • 1-års gennemgang

Relateret

Udviklingsplan for Hasle Kirkegård: Nænsom omdannelse fremhæver oplevelsesmæssige værdier. Bygherre: Hasle Sogns Menighedsråd