Urban & Landscape
Architecture

Helhedsplan for Rødekro Bymidte

Vi har udarbejdet en helhedsplan samt designprincipper for bymidten i den sønderjyske by, Rødekro. Helhedsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i dels et ønske om at definere og styrke byens identitet på ny, og dels at få skabt en oplevelsen af en tæt by med oplevelsesrige byrum, mødesteder og mere natur i tæt relation til Hærvejen.

Helhedsplanens hovedgreb er baseret på visionsscenariet Den Grønne Stationsby. I dette koncept skal de grønne strukturer og kvaliteter omkring Rødekro, afspejles helt inde i hjertet af byen, og der arbejdes her med fire overskrifter: Én samlet bymidte, flere grønne elementer, grøn mobilitet og identitetsskabende kulturarv, hvoraf sidstnævnte fremhæver byens historisk vigtige beliggenhed på Hærvejsruten med Rødå som omdrejningspunkt. 
Principper for iscenesættelse af Hærvejen
Helhedsplanen udpeger fem særlige pladsdannelser og byrum, der fordeler sig på strategisk udpegede steder i bymidten. Pladserne har et særligt potentiale som møde- og opholdssteder og som formidlingspunkt for fortællinger om byens landskabelige kontekst, udvikling og kulturhistorie, samt bymidtens nye grønne identitet og bæredygtige løsninger.
Det første byrum, som udføres er Hærvejsparken. Hærvejsparken bliver omdrejningspunktet for bymidtens nye grønne identitet. Parken spiller en central rolle, hvor sær¬ligt vadestedet ved indgangen til parken iscenesætter Rødås oprindelige forløb. I dag er Rødå rørlagt nord for parken og ikke længere en del af bybilledet i Rødekro, og derfor er fortællingen om Rødås oprindelige forløb med til at understøtte formidlingen ved at løfte åen frem igen, med et synligt ”å-løb” i parken.

Materialer som wayfinding elementer
Materialerne ler, tegl, grus og sand er geologisk, kulturelt og lokalt til Rødekro, hvorfor disse materialer bliver gennemgående og dermed identitetsskabende i udviklingen af byrummene. Materialerne er samtidig retningsanvisende og fungerer som wayfinding elementer, der definerer forskellige zoner for ophold, bevægelse og flow. Beplantningen i byen får lignende funktion og sammensættes desuden med fokus på varieret udtryk gennem skiftende sæsoner samt øget biodiversitet.

Inddragelse af brugerne
Arbejdet med helhedsplanen bygger på en gennemgribende bruger- og borgerinddragelse med workshops, borgermøder og ”åben tegnestue” hvor koncepter og ideer er testet af på lokale borgere og interessenter. Byparken skaber en ramme for fællesskab og en inviterende destination for alle byens borgere og gæster, som fx kommer gennem byen på sin vandretur på Hærvejen.
Parken skal fremstå med et overvejende grønt udtryk og med reference til det omkringliggende morænelandskab som motiv. Centralt i parken markeres Rødå’s historiske forløb som et landskabeligt spor og med formidlingselementer, der guider brugere nemt rundt i byen.

Area

Aabenraa Kommune

Area

Rødekro

Area

1 ha

Area

OJ Rådgivened Ingeniører

Area

Totalrådgiver

Area

2022
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding
  • Application for fonding