Urban & Landscape
Architecture

Ringe Sø Udviklingsplan

For Faaborg-Midtfyn kommune og Den Grønne Komité har vi skabt en udviklingsplan, der sætter en retning for områderne omkring Ringe Sø. 

Siden Ringe SØ blev genetableret i 2004, har området udviklet sig til et rekreativt og naturrigt sted midt i byen. Med den nye udviklingsplan sikres en helhedsorienteret retning, der både styrker naturen, fastholder områdets kvaliteter og skaber rammer for fremtidige oplevelser.

Udviklingsplanen er blevet til i tæt dialog mellem borgere, kommune og fagfolk. Den bygger videre på de investeringer og tiltag, der allerede er gjort i området, og søger at samle ønsker og behov i en fælles vision. Målet er at skabe sammenhæng, så søområdet fremstår som en helhed.

Udviklingsplanen hviler på tre hovedgreb: samlende aktivitetszoner, vildere natur og biodiversitet samt forbedrede forbindelser. Aktivitetszonerne skaber rum for ophold og fællesskab, mens store dele af området friholdes til naturen, hvor fugle- og dyreliv kan udfolde sig. Forbindelserne mellem by, sø og landskab styrkes, så området bliver lettere tilgængeligt og oplevelsesværdien øges.

Arbejdet med planen har involveret både workshops, gåture og visionsdrøftelser med lokale borgere, hvor idéer og prioriteringer er blevet omsat til konkrete ønsker. Samtidig er hensynet til drift og natur indarbejdet, så udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag.

 

Sted

Ringe

Bygherre

Faaborg-Midtfyn Kommune, Den Grønne Komité

Udført

2025

Rolle

Totalrådgiver
  • Udviklingsplan
  • Borgerinddragelse