Urban & Landscape
Architecture

Studentermedhjælper til sociale medier og grafisk arbejde


Hos LYTT søger vi en engageret og kreativ studentermedhjælper, der kan bistå med produktion og vedligeholdelse af indhold til tegnestuens digitale kanaler. Stillingen har fokus på varetagelse af sociale medier samt grafisk/visuel bearbejdning og er forankret i det daglige arbejde på tegnestuen i Aarhus.

Arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper vil du i tæt samarbejde med vores kommunikationschef primært arbejde med:
  • Produktion af opslag til sociale medier, herunder tekst, billedredigering og kortere video (kendskab til Adobe-pakken er et krav) 
  • Klargøring og grafisk bearbejdning af visuelt materiale 
  • Opdatering og vedligeholdelse af indhold på tegnestuens hjemmeside
  • Løbende overblik over performance på sociale medier

Faglig profil

Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, visuel kommunikation, grafisk design, digital design, medievidenskab eller et beslægtet område.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Har stor forståelse for sociale medier og digitale formater
  • Har grundlæggende forståelse for data og performance på sociale medier
  • Kan arbejde sikkert med både tekst og visuelt indhold
  •  Tage smukke fotos og har øje for gode billedekompositioner  
  •  Arbejder struktureret, selvstændigt og med sans for de rammer og mål, der er sat for opgaven

Ansættelse og proces

Stillingen er på 15 timer om ugen og med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Opstart forventes medio september.

Arbejdssted: Aarhus

Motiveret ansøgning samt cv sendes til job@lytt.dk. Har du eksempler på tidligere arbejde, er du velkommen til at vedlægge eller linke til dem (fx opslag på sociale medier, grafisk arbejde, video eller lignende).

Evt. spørgsmål kan rettes til Anne Albrechtsen på 2265 8912 

Vi indkalder løbende til samtaler i august.