Urban & Landscape
Architecture



Vi søger en kollega, som kan indgå i vores team af dygtige arkitekter, landskabsarkitekter og byplanlæggere, der vil bidrage i udarbejdelsen samt styringen af arkitektkonkurrencer og skitseprojekter. Projekterne spænder vidt i fokus og skala og vil variere fra byrum til byplan og fra landskabsrum til landskabsplanlægning. 

Du er en stærk formgiver med erfaring i udarbejdelse og styring af arkitektkonkurrencer. Du trives i en hverdag, som er kendetegnet ved samarbejde, dialog og faglig diskussion og har erfaring i at formulere et hovedgreb som en del af et team.

  • Du er uddannet arkitekt, landskabsarkitekt, byplanlægger eller lign.
  • Du har over 5 års erfaring i udarbejdelse af arkitektkonkurrencer og skitseprojekter
  • Du har erfaring i styringen af udarbejdelsen af konkurrencer og konkurrenceprocesser
  • Du har stærke kommunikative egenskaber og erfaring i dialog med bygherrer og samarbejdspartnere
  • Du har en veludviklet æstetisk og grafisk sans
  • Du er analytisk stærk og kan afkode opgavens problemstilling 
  • Du har blik for opgavens kontekst
  • Du har stærke kompetencer i adobe-pakken
  • Du har gode samarbejdsevner og værdsætter den faglige diskussion og udvikling. 

Stillingen er tidsubegrænset. Der afholdes samtaler løbende, hvorfor tiltrædelse er efter aftale og hurtigst muligt.

Send en ansøgning samt portfolio som pdf hurtigst muligt. Ansøgningen mærkes i emnefeltet med ”Sagsarkitekt, Aarhus” og sendes til job@lytt.dk